Genbrugsguld – lidt om ædelmetaller og genbrug

Guld – hvor skal man næsten starte, der så meget at fortælle.. Med historien, myterne eller de faglige fakta? Prisen er steget støt gennem de seneste par år og vi møder rigtig mange der gerne vil sælge eller bruge deres guld fra gemmerne på ny. Vi kan måske starte med hvad vi møder af spørgsmål omkring det her emne i dagligdagen hos os.

“Jeg har nogle gamle smykker derhjemme, kan man smelte dem om? Til hvad, hvad kan man?” Selvfølgelig kan det smeltes om. Bare det er ædelmetal. Vi er desværre også tit ude for, at vi kan teste os frem til at det ikke er guld, det man har. Selvom det kan være stemplet med noget der skal ligne, er der nogen i smykkets tid, der er blevet snydt. For det ligner.. eller det er i hvert fald guldfarvet. Det der kun er belagt eller forgyldt, kan vi ikke smelte om – der er ganske enkelt for lidt af det, til at vi kan “samle det op” og bruge det til noget. Lidt det samme jeg skrev om i sidste blogindlæg.

Så hvad er det vi kan bruge til noget i omsmeltningen? Det er ædelmetallerne. De metaller der er sjældne og der fra naturens side ikke ruster. Det er guld, sølv og platin (og flere endnu mere sjældne). Det er dem vi kan arbejde med. Til smykker blander man dem enten med hinanden eller med lidt andre metaller i en bestemt legering. Det er for at få andre egenskaber ind i metallet og nogle gange bare for at få prisen ned.

Jeg har lagt billedet ind til højre for at illustrere det med legeringerne. Vi vil blande 5 gram af henholdsvis 8kt (stemplet med 333), 14kt (stemplet 585) og 18kt (stemplet 750). Der er 3 bunker ved hver. Den ene er finguld, den anden finsølv og den tredje helt rent kobber. Når jeg skal forklare det, plejer jeg at sige at finguldet er det der egentlig er guld – så når der i 8kt kun er 333‰ rent guld i, har det så reelt noget med guld at gøre? Det synes jeg ikke. Det kan også være svært at arbejde med, det kan være skørt og umedgørligt. Så når 14kt er 585‰ rent guld, kan vi begynde at kalde det guld – når lige over halvdelen rent faktisk er guld. Det er så fint at arbejde med, det er taknemmeligt og sammenarbejdsvilligt. 18kt er 75% rent guld, det er fantastisk at arbejde med. Men ja, der er meget guld i, så ja det koster noget mere. Er du ikke nørdet omkring det eller bare ikke kan se værdien i det, så er 14kt rigelig fint. Det er også sådan man kan styre hvilken farve guldet har. Skal det være hvidguld, vil man blande hvide metaller i og helt udelade det røde kobber – og vil man tilgengæld gerne have det næsten lyserøde guld, skal man udelade hvide metaller og næsten kun bruge kobber i sin blanding.

“Men kan man så bare blande det forskellige karat’er?” Ja det kan man godt. Alt efter hvor meget man har af hvad, kan man få nogle underlige sammensætninger og f.eks. ende med et smykke i 12kt. En karat som den kan vi bare ikke stemple. Man stempler altid med den laveste promille, så selvom dit smykke i princippet er en højere karat, så går vi ned og stempler med 8kt – 333.

Så når der kommer en bunke af gammelt guld, har vi kun stempler og en syretest til at finde ud af, hvad vi har med at gøre. Vi har ikke en jordisk chance for at gætte hvordan den lokale guldsmedemester i Silkeborg dengang i 1953 blandede sin 8kt eller 14kt til vielsesringene han lavede den sommer. Så præcis hvilken glød og karat det færdige smykke af genbrugs guld fra smykkeskrinet får, må vi bare vente og se. Det er oftest først når smykket er poleret helt færdigt, at vi kan se nuancen.

Den bunke fra smykkeskrinet er hvad vi kalder for genbrugsguld. Det gamle får nyt liv, det starter i princippet forfra og bliver genskabt. Det er stadig det samme guld – i nye klæder. Det er det guld, vi ikke skal bestille hjem fra en leverandør. Men selv det guld vi bestiller er vi nu ret glade for, det er nemlig også “genbrug”. De kalder det selv for recirkuleret guld.

Når vi laver er smykke, så skal guldet bearbejdes, og ret hårdt nogle gange, for at det makker ret, hvis man kan sige det sådan. Derfor kan vi ikke undgå at der går lidt til spilde i processen for at lave et smykke – mellem 10-15% går tabt. Alt efter metoden og designet kan det svinge ret meget. Hvis det er et meget vigtigt punkt for dig, så er det noget der kan tages højde for i processen. Men der kommer jo så lidt stumper hist og pist, lidt file-støv blandet med almindeligt støv, slibestøv osv. Det samler vi sammen – alt. Støvsugerposer, fejebakken, smergelpinde, ja selv den klud der tørrede arbejdsbordet af for støv bliver gemt og samlet sammen. Noget er mere groft end andet, men alt sendes videre til vores leverandør. De sender det igen videre for at få det raffineret og delt op igen i fin-metallerne. Hele processen med at rense støv og rester foregår i EU og overholder derfor alle regler omkring miljø og arbejdsforhold.

Har jeg fået det hele med? Eller kan du læse lidt mere under omsmeltning og se lidt billeder af hvad andre har fundet på. Hvis du vil holdes opdateret hele tiden på hvad der sker i det lille værksted har vi et fantastisk nyhedsbrev og så er instagram eller facebook også super steder at følge med i en hverdag med ædle metaller.

♥ Therese